Det er blevet kaldt »børnefængsler«. Nu kan akutskoler for elever med voldelig adfærd være på vej til København

Det er blevet kaldt »absurd«, et »børnefængsel« og en »moderne gabestok«. Et kontroversielt forslag, der kan »ændre livet for danske skolebørn«. Men det er også en god idé, der skal afprøves i København, mener beskæftigelsesborgmester i hovedstaden, Jens-Kristian Lütken (V). Der er tale om akutskoler – en form for skoler, der i et forløb på nogle uger tager imod elever fra andre folkeskoler, hvis de har udvist grænseoverskridende eller voldelig adfærd over for klassekammerater og lærere. Tidligere på året vedtog Odense Kommune at indføre skolerne. Og nu bør landets største by altså følge efter, mener Jens-Kristian Lütken. »Der er for meget vold i de københavnske folkeskoler. Det viser de historier, vi har hørt på det seneste – og det er tydeligt, når så stor en del af lærerne har været udsat for vold. Vi skal have trygge skoler igen,« siger han. Borgmesteren henviser til, at Berlingske tidligere på året kunne fortælle, at hver fjerde lærer i København inden for et år har angivet, at de har været udsat for vold mindst en gang. »Når der sker noget voldsomt, så skal de grænseoverskridende elever ud af klassen i en periode, så hverdagen bliver tryg for andre – og de voldelige elever får en hjælp, så de kan blive en del af fællesskabet igen senere,« mener Jens-Kristian Lütken. Et absurd børnefængsel? Ideen om akutskoler er i sig selv ikke ny. Den har blandt andet rod i Sverige, men senest vedtog Odense Kommune også at indføre akutskoler efter en række sager om krænkelser og vold på blandt andet Agedrup Skole. Det medførte kritik fra trivselsforsker Helle Rabøl Hansen og skoleforsker Louise Klinge, der kaldte det »absurd« og »som at tisse i bukserne«. Den socialdemokratiske skoleleder Marco Damgaard, der i dag er borgmester i Herlev, kaldte akutskoler »et børnefængsel« og en »moderne gabestok«. Men Odense har holdt fast. Skolerne bliver indført om få uger. Jens-Kristian Lütken er ikke enig i forskernes kritik. Er akutskoler ikke voldsomt stigmatiserende for de børn, der ryger derover? »Jeg er mere bange for, at det barn, der har udøvet vold, bliver i klassen, uden man gør noget drastisk. Vi har hørt, hvordan vold rammer fællesskaberne i en klasse. Det vil jeg undgå,« mener han. »Nogle børn må ud i kortere perioder, hvis de ødelægger andre elevers hverdag,« siger Jens-Kristian Lütken og understreger, at børnene på akutskoler »som udgangspunkt skal tilbage til den almene folkeskole igen efter et par uger.« Forebygger det vold? »Det gør man til daglig i skolerne. Vi har i København blandt andet sørget for midler til flere voksne i klasserne. Men nogle gange ser vi tilfælde, hvor en elev skal ud af klassen nu.« En kontroversiel idé Ifølge forskningschef på VIA UC Andreas Rasch-Christensen er akutskolerne »en kontroversiel idé«. Men ikke nødvendigvis en dårlig en. »Jeg synes, man drager konklusionen for hurtigt, hvis man kalder det et absurd børnefængsel. Her er jeg også uenig med nogle af mine kollegaer, men akutskoler kan godt tjene et formål,« siger han. »I mine øjne kan der i perioder være behov for at rykke nogle elever ud af klasserummet og over i et mere specialiseret tilbud,« siger han med et ifølge ham »afgørende« forbehold: »De inkluderes igen. Ellers bliver det en ressourcetung model, fordi den kræver nogle specialkompetencer.« Andreas Rasch-Christensen har selv set nærmere på erfaringerne fra Sverige. Der findes ikke systematisk forskning i akutskolerne effekt, men der er erfaringer: »Og de viser, at akutskoler har et potentiale. Man får nogle unge mennesker, der har voldt problemer, ind et sted, hvor der er nogle voksne, der er uddannet til at støtte dem. Og man får ro på i et klasserum, der har været udfordret,« siger han. S: Akutskoler skal være et pusterum Venstres forslag skal til behandling i Borgerrepræsentationen onsdag. Partiet ønsker, at Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejder et mere præcist forslag til, hvordan et akutskoletilbud kan se ud i København. Socialdemokratiet kommer til at stemme for at henvise forslaget til Børne- og Ungdomsudvalget. Ordfører Andreas Keil mener, at det giver politikerne »bedre tid til at udarbejde et forslag til, hvordan de her skoler kan se ud i København.« »Det er vigtigt for os, at en akutskole bliver et pusterum for både elever og lærere, som kan betyde, at man får truffet den rigtige beslutning for de involverede elever i mellemtiden,« siger han. En »forudsætning« for inklusion Københavns Kommune har et ønske om at inkludere flere børn med specialbehov i den almene folkeskole. Jens-Kristian Lütken mener ikke, at forslaget om akutskoler strider imod den ambition. Trækker akutskoler ikke i en anden retning end at inkludere flere? »Nej, jeg ser det som en forudsætning. Akutskoler skal laves med henblik på, at eleverne kan komme tilbage i den almene klasse. Det er en måde hurtigt at skride ind, når der sker voldsomt grænseoverskridende ting. Det kan man ikke i dag, og så bliver det hovedløs inklusion,« siger borgmesteren. Odense Kommune satte 5,7 millioner kroner af hvert år frem til 2029 til akuttilbuddet, der er designet til at kunne rumme op til syv elever ad gangen. Forløbene skal varetages af pædagoger, lærere og psykologer og varer tre uger. Hvis Venstres forslag bliver vedtaget, vil Jens-Kristian Lütken have forvaltningen til at vurdere de nærmere omstændigheder omkring, hvordan en akutskole skal skrues sammen i København. Han vil også bede dem udpege, hvor en akutskole skal ligge. https://www.berlingske.dk/indland/det-er-blevet-kaldt-boernefaengsler-nu-kan-akutskoler-for-elever-med